projekt hus

en proces

10.8.08

en brusekabine tager form

ja! det kan jeg li.


nu bliver det snart sjovt.

0 kommentar/-er links to this post

9.8.08

hvis det ikke havde været for Brorsan

min bror har været her.
tre aftener.
tre.
smidt hvad han havde i hænderne efter hver af dagens lange donter.

min bror har været den, der fik vådrumsgipspladevæggene op ad stolperne sammen med C.
og i går var han den, der muliggjorde, at loftet begyndte at tage form.


nå ja. sådan et par gipsplader. de skal vel bare knaldes opad, ing.



og så et par fakler på væggen.

jeg er lidt rystet over, hvad virkeligheden indebærer af elektriske overvejelser.

honey, forresten. jeg tænker lige pludseligt på. kan vi egentligt ikke også lave sådan noget med fire indbyggede spots hen over toilettet?

hov. hvad var det. nu bløder min næse. ligesom hendes i Blinkende Lygter.

1 kommentar/-er links to this post

5.8.08

she came in through the bathroom window

fredag, den 1. august 2008 glemmer vi aldrig.

Claus stod op kl 5 for at få de sidste forberedelser klar inden betonkanonen gik i krig.

dagen forinden var mit synligste bidrag det liggende-ottetals antal spande med sand, jeg på næsten kinesisk vis havde slæbt ind, så Claus kunne få pakket rørerne ned og jævnet grunden.

styroporpladerne blev skåret til og lagt i og nettet skåret til og lagt på.
han nåede det. også selvom vinkelskæreren brændte sammen. så er det godt, at nedstrygeren er opfundet.



og så kom kanonen.


den var stor.


indeni den var noget meget tørt beton, som vi ikke havde bestilt. så putter man bare en vandslange i, tænder for vandet og venter.

og skød den.




indeni var der mere beton, end vi havde bestilt.
så tager man bare en trillebør, og kører 300 liter flydende beton op og ned ad verandatrapperne og 'væk'. i en fart. for meningen med beton er jo, at det skal blive stift, Bambi.


og det er ikke meningen, at gulvet skal være højere end dørtrinet.

det er ikke så tit, jeg ser C med våde øjne.


men vi var en kvart omgang fra at være ret bange. flere gange.

det var en stor mundfuld ukendt terræn. at støbe gulv er ikke det samme som at bage en bolle.

i går aftes kom NaboNino og hjalp med at få lagt det selvnivellerende spartelmasse.


vi havde aldrig klaret det her uden alle de hjælpende hænder og hoveder.
en særlig tak til vores Henriettebs bad boy, der smadrede de 300 liter størknet betonoverskud, så jeg kan få det fjernet. på næsten kinesisk vis.


hvor går det dog fremad!

3 kommentar/-er links to this post