projekt hus

en proces

29.8.07

TADAAAAAAAA!


12 kommentar/-er

26.8.07

det skal være grimt

...før det bliver godt.

vi er ved at gå ud af vores gode skind. i virkeligheden burde dette slet ikke billeddokumenteres.
men dette er ikke virkeligheden.
om lidt.

ikke-køkken 1.


ikke-køkken 2.


ikke-stue 1.



Holger, find den manglende køkkenvask med vandhane.

soveværelset, verandaen og haven bliver desperat støvet af, fejet og friseret.
omegnens restauranter og pizzarier tjerner kassen på os.
også dette vil være ovre.

0 kommentar/-er

10.8.07

tilløb

hvis det er for varmt til at være hjemme, kan man altid tage i Ikea. der er aircondition.
så det gjorde vi. bilvinduerne og gaspedalen i bund.
for at gøre en meget lang historie meget kort, skulle vi lige bytte et par køkkenskabsmoduler til en anden størrelse. det tog toenhalvtime for Ikea at få alt, hvad der kunne gå galt, til at gå galt.
Ingvar Kamprad ville blive gal, hvis jeg fortalte ham det.
men det lykkedes. måske.

På Islevhusvej ligger Mosaikhjørnet. sten uden grænser.
der ville vi også lige hen og se, hvad der ville ske, hvis køkkenbordpladerne skulle være beflisede i stedet for at bestå af det her corian-noget.
prismæssigt ville der ske en masse.
og de havde lige de 10 x 10 cm fliser, der ville være i øjet.

'antikbejdset' fyrretræskøkken med 'lattefarvede' flisebordplader og de samme mælkefarvede fliser på væggen op i øjenhøjde. mælkefarvede perlestafspaneler på hver side af anders-andvinduet. smørfarvede vægge.


Claus er ude i noget med at lave en enkelt almueblå, skråtstillet stribe på hver side af komfuret, efter at have set et mosaikhjørneforeslag.



vi behøver ikke noget fjernsyn. der kører forestillinger i lange baner på indersiden af hårgrænsen. beslutningerne skal tages nu.
det er sjovt.

1 kommentar/-er

8.8.07

vi, der valgte køkkenvejen

det gamle soveværelses metamorfose øjnes.


transformationen til køkken er begyndt.
det skal være grimt, før det bliver godt.
et Svanekøkken.

lige nu står køkkenelementerne i værkstedet.


med gode hænders hjælp, blev de 256 enheder transporteret fra fragtbilen og ind i logistikkens højborg.


C har stemt listerne af.

hvad laaaver du? spørger jeg
ulykker. svarer han.
det tror, jeg ikke på. jeg tror, han lapper huller i væggen, efter at have gennemskuet en meget svensk 70'er-elkabelløsning.

hvad laver du? spørger han
jeg passer havevanderen. svarer jeg.

køkkenhaven jubler.

0 kommentar/-er

1.8.07

projekt indenhus


vi har drøftet og målt op. og drøftet og målt op. i et årstid eller mere.
i dag havde vi drøftet og målt færdigt. og fået leget modulerne på plads med det nogenlunde smarte hjemmesideindretningsværktøj.

så mens resten af familien DK grillede i haverne, havde vi Ikea for os selv, mens vi spiste köttbullar og bestilte antikbejdset fyr i alle former og faconer. og en sort emhætte. og et sort blandingsbatteri. og nogle hvide porcelænsknopper. og nogle fotolamper, der ser næsten helt autentiske ud. vi huskede også en vask. og allehånde ukøkkenske dimser i alle størrelser.
nu mangler vi bare bordpladen. jeg ville så gerne have, at C lige fiksede en af hvide kakler, ligesom Joakims.

men man kan også gå den nemme vej, og bestille en faconsyet i acryl, eller hvad det var.

anyways, det er jo bare et køkken, ikke.
og jeg glæder mig sådan til at vaske op i det.
jeg får vinduespladsen.

5 kommentar/-er