projekt hus

en proces

28.7.08

hvor gik sommerferien til? Bauhaus.


så er vi nede i det allerhelligste.
husets fordøjelse har været noget træg i perioder, hvilket naturligvis er noget bekymrende. de seneste nætter er vi vågnet med koldsved på panden efter at have drømt om uautoriserede 90graders rørknæk i dybet.

i dag kom et par energiske mænd forbi med et sondekamera, en spulevogn og to walkie-talkier. de fik øje på en interessant effekt, der er blevet tabt ned i systemet, da kloakken blev lagt engang i 70erne, og som lå der og puttede sig midt i det hele. hurtigere end du kan sige tarmskyldning, var effekten væk.
rørføringen ligner normal rørføring.
jeg er nogenlunde lige så lettet, som da jeg mødte sønnike første gang på scannerens monitor.

ellers står ferien på powershopping.
forleden var vi hos Johannes Fog i flere timer. og blev voldsomt inspirerede både her og der. der var også Vipp spande og toiletbørster i 24 karat guld.
og et vandfald, som jeg stemmer for.


(og så skete der det, som man ikke må sige til noget. på billigvvs.dk og lavprisvvs.dk kan man få det samme af det hele til det halve. så tak for inspirationen, Fog).

i dag har vi været i Bauhaus i flere timer. jeg sad mest på en vogn midt i det hele og drak vand. og var meget tålmodig. fittings har jeg ikke forstand på.
men jeg kan bære i den ene ende af 18 vådrumsgipsplader på størrelse med billardsborde, så englene synger.

og på fredag får vi længe ventede gæster. underholdningen er bestilt.
kl 10 om morgenen kommer gulvbetonkanonen med 14 meter transportbånd og det hele.

4 kommentar/-er links to this post

26.7.08

det skal gøre ondt



vi skal ned til de vitale organer.
kloakkens mysterier.
det opdagede vi, at man ikke gør med en arkæologske.
så vi lejede en dame på 27 kg for en dag.



og jeg har båret med smil min byrde.


mens C tænker i underjordiske gange, tænker jeg i detaljer.
farver, lamper, armaturer. og det.
og i dag fik jeg blev vi enige om sådan en. det er mig nederst til højre.
tak til Bo Bedre.

den kan jeg så sidde og drømme om her.

7 kommentar/-er links to this post

18.7.08

projekt transitbadeværelse


vores hus var oprindeligt et lille, komprimeret västkuststugan model primohalvfjerds med udbygget havestueknast.
med entré, badeværelse og køkken på 7,4 m2.
nu er køkkenet flyttet ind hvor soveværelset var, og det nye soveværelse ligger i et selvstændigt hus sammen med værkstedet og vaskerummet.

for at undgå dug under nattetæerne, har vi forbundet de to huse med paradehuset, således at vi går fra soveværelset ind i det gamle køkken. så har vi kunnet vælge at dreje til højre ind i badeværelset eller at gå lige ud og ind i stuen og køkkenet.

nu tryller vi de 7,4 m2 om til et voluminøst todørs badeværelse med adgang fra både paradehus og stuen.
det skal nok blive sjovt.
en dag.
lige nu googler jeg tørklosetter.



3 kommentar/-er links to this post