projekt hus

en proces

21.5.07

copycat

åh nej! skreg Claus, da han opdagede, at jeg havde lagt et indlæg og tusinde billeder ud på vampyrpingvinen. det skulle jo have været i Projekt Hus. ikke nok med at jeg ikke kan kende forskel på elastik- og krydderiskuffen.
så. rundstykke til dem, der allerede har hørt om den nye vinpavillonterrasse, men vi må have den med hér, hvor den hører hjemme. så vi kan sidde og tude over anstrengelserne senere.



nå. men vi har fået terrasse. og udsigten er rigtig god over dammen og ned til bierne og køkkenhaven. og drejer vi hovederne lidt til højre, kan vi se projektet.


det gamle hus, udendørskøkkenet, paradehuset og soveværelset.


og nu med værkstedet på.
hurra.

0 kommentar/-er links to this post

5.5.07

han gjorde det igen.


for sørensen hvor det rykker i de gamle led.
mens fræseren og jeg trak tov med et jordbærbed, der var gået amok, fiksede C lige udekøkkenbordet. det vil sige, i går kom Nino hin stærke forbi og hjalp med at få det opad, men resten er Claus' skyld. det er stadigvæk et nøgent barn, og der er stadigvæk ingen vandhane, men nu er rammerne klar til udflytning. om lidt kan vi smide det gamle indekøkken ud sammen med resten af familien Danmark og kokkere herude mens et nyt indendørsvidunderkøkkenlandskab langsomt, langsomt folder sig ud.
det er edderperdyleme sejt.


og så siger C. hvorfor skal jeg altid ligne en, der vil tage høns, på de billeder, du uploader? svaret blæser i vinden.

sådan så udendørskøkkenet og Claus ud den 5. maj 2006.

1 kommentar/-er links to this post