rainman

Claus er
arkitekt
tømrer
murer
elektriker
jord- og betoner
sjakbajs
foruden at han sætter plaster på og bruger en dag på at regulere byggeriet til de gængse vejrforhold.

'vi' bygger og rejser spærrene den 12. og 13. juli.
sådan.

så mangler vi bare et par detaljer

nånå. godt vi er nogle, der holder linsen.
de, der skal med til rejsegildet rækker fingeren i vejret.

lie' plusli'....

... har jeg ved et tilfælde fået rejst alle væggene uden at min skønne Regitze har fået taget et eneste billede, (det vil jeg lige tænke over, hun fotograferer mere end en risvinsægte japaner).
Jeg må jo bare få et lille kamera i min sweitzer Ericsson --- men lidt billde' er der da på.

/C

vikingkonger

da jeg kom hjem fra dagens dont var jordbunkerne fordelt og strøerne strøet. et kæmpearbejde, som - uretfærdigt - ikke syner af meget.
så selvfølgeligt sku Claus, Rasmus og Louis ha en lille øl.
men pludseligt rykkede det.
også selv om Christian stak hovedet ind. så skulle der lige være plads til en lille øl.
det blev et gulv! et dansegulv!
så her står C og jeg og balancerer på hovedgærdet i soveværelset.

muskler for mad

rabiate redebyggere, inc.

jeg synes, der er lidt skrue uden ende over projektet. Claus har pt ferie og går fra årle morgen til jeg kommer hjem fra arbejde og blander cement - hælder i rende - glatter - lægger lecablogge - blander cement osv.
og det snegler. verdens utaknemmeligste job er uden tvivl fundamentalistens.

jeg sidder så i aftenstunderne når han er besvimet (og efter at vi i aften ovenikøbet har været til bi) og finder frem til forslag til detaljerne.
i aften var det stikkontakter og vask til køkkenet udenfor.
gid han gider de her kontakter.



de er fra mit barndomsland og fylder mig med stor tryghed. det var sådan en, jeg stak to anorakmetaldimser ind i for at se om min skrivebordslampe så ville lyse. og råbte: mor! mor! Gud puster mig i ryggen.


vi har talt udslagsvask.




men denne her har også sin charme.

øjne med sjæl

så fik vi endeligt revet os løs og sat næsen mod Genbyg ude på Amager, som har været et udflugtsmål så længe. selv om Onlinebutikken er grundig, skal der alligevel røres og snuses, når man nu kan.
den store tællen på knapper mellem sprossede vinduer og panoramaditto blev gjort helt til skamme i ankomstøjeblikket.
straks sprosforelskede vi os i adskillige vindues- og dørpartier og blev enige om, at panoramahejset hører havestuen til, hvor vi decideret falder ud over hækken takket være den formidable udsigt. i det kommende paradehus samt i soveværelset må vi gerne sprosse. her skal øjet kun vandre indenfor havens rækkevidde.
hurra.
jeg har været så betænkelig ved at blande vinduesstemninger, men en af vores lokale

kunstnere er foregangsperson som balancekunstner og inspirator.
jeg tror, vi får et helt hus ud af det her, selv om det skifter kapitler henad facaden, hvor vi bevæger os fra den hemmelige have til udsigten.


havde vi regnet en karnap ind, havde den stået og ventet på os.

der er så fantastisk mange smukke vinduer og døre, der kommer fra større kår. jeg har sjældent været et sted med så inderlig besjælethed.
og vi har allerede reserveret til det meste.
her ser I den dør der skal skille soveværelset fra paradehuset:


vel hjemme igen er jeg ikke for fin til at præsentere jer for min knejsende brus, som frekventeres adskillige gange om dagen.

mein gott. jeg elsker det brusebad.

fuld figur

når jeg taler om småsprossede vinduer, kender vi et vildt og organisk hus, der mestrer dem.
pix følger.

men indtil da: denne her udsigt ville det da være dumt at skære i småstykker.