sejl og skrue
Claus har diskret lagt en mappe på bordet. det løfter ingen øjenbryn.
indtil jeg zoomer ind.
vi har et projekt.
og det er ikke gået i stå.
det går bare ikke så stærkt.
i år er der hidtil foretaget ikke-fotogene sysler, som at korrigere sidste års småskæverter á la tagrendehældning samt opsætning af undertag i udhængene osv.
hvor sjovt er det lige at dokumentere noget træ?
men det tager sin tid.
et andet delelement der har vredet hovederne af os, er sejlet, der skal spændes ud mellem de to huse.
vi bestilte og fik sidste år et kraftigt, velsyet hvidt solsejl på 3 x 4 meter og modtog 4 x 4. det opdagede vi først i år. skidt pyt. for meget er bedre end for lidt.
tænker jeg. symaskinen tænker sit.
det blev slænget over hustagene og midlertidigt bastet - og forærede os et ekstrarum, som vi og sagesløse gæster straks elskede højt i sol og regn.
men. at få det permanent fastgjort på arkitektoniskæstetisk husholdbar vis - og gerne i en løsning, der er til at afgøre udenfor sæsonen, er svært. (ikke mindst når de to huse ikke er lige høje. eller noget. og så taler vi ikke mere om det).
så det har vi kredset om og tumlet med i (al) for lang tid.
selv /many siger, at det er patetisk at blogge om, hvad man har tænkt sig at skulle, så jeg kvier mig ved at sige, at next stop er køkkenenregionerne. inde og ude.
udendørs er vi jo kommet lidt tættere på virkeligheden siden denne her drømmetegning for et år siden.
nu skal der nærmest bare etableres rindende k/v vand oven i flittiglise. og noget afløb og det.
jeg glæder mig bare sådan til at række pandekager ud igennem andersandvinduet.
men hey. hvad stiller man op med fire tusinde hindbær når man ikke kan nå at spise dem allesammen au naturel og der ikke er basis, så at sige, for at hælde dem allesammen i vodka og vi har underudviklede dessertmaver?
en god voksenopskrift på hindbærsyltetøj kan gå an.
eller har du andre ideer? ikke til november. nu.
tak.
5 kommentar/-er
indtil jeg zoomer ind.
vi har et projekt.
og det er ikke gået i stå.
det går bare ikke så stærkt.
i år er der hidtil foretaget ikke-fotogene sysler, som at korrigere sidste års småskæverter á la tagrendehældning samt opsætning af undertag i udhængene osv.
hvor sjovt er det lige at dokumentere noget træ?
men det tager sin tid.
et andet delelement der har vredet hovederne af os, er sejlet, der skal spændes ud mellem de to huse.
vi bestilte og fik sidste år et kraftigt, velsyet hvidt solsejl på 3 x 4 meter og modtog 4 x 4. det opdagede vi først i år. skidt pyt. for meget er bedre end for lidt.
tænker jeg. symaskinen tænker sit.
det blev slænget over hustagene og midlertidigt bastet - og forærede os et ekstrarum, som vi og sagesløse gæster straks elskede højt i sol og regn.
men. at få det permanent fastgjort på arkitektoniskæstetisk husholdbar vis - og gerne i en løsning, der er til at afgøre udenfor sæsonen, er svært. (ikke mindst når de to huse ikke er lige høje. eller noget. og så taler vi ikke mere om det).
så det har vi kredset om og tumlet med i (al) for lang tid.
selv /many siger, at det er patetisk at blogge om, hvad man har tænkt sig at skulle, så jeg kvier mig ved at sige, at next stop er køkkenenregionerne. inde og ude.
udendørs er vi jo kommet lidt tættere på virkeligheden siden denne her drømmetegning for et år siden.
nu skal der nærmest bare etableres rindende k/v vand oven i flittiglise. og noget afløb og det.
jeg glæder mig bare sådan til at række pandekager ud igennem andersandvinduet.
men hey. hvad stiller man op med fire tusinde hindbær når man ikke kan nå at spise dem allesammen au naturel og der ikke er basis, så at sige, for at hælde dem allesammen i vodka og vi har underudviklede dessertmaver?
en god voksenopskrift på hindbærsyltetøj kan gå an.
eller har du andre ideer? ikke til november. nu.
tak.
